Tilbage til oversigten

Vandtopmøde: Der skal endnu mere gang i eksporten

Halvdelen af verdens befolkning mangler adgang til vand

Rent drikkevand er en mangelvare i store del af verden. FN’s eksperter forudser, at om blot 10-12 år vil halvdelen af verdens befolkning mangle adgang til rent vand.Her kan dansk industri noget helt specielt. Og ikke mindst i Østjylland ligger en række virksomheder, der er førende på verdensplan inden for vandteknologi – som Grundfos i Bjerringbro, AVK i Galten og Kamstrup i Stilling.

Derfor er der også store forventninger til eksporten af dansk vandteknologi. Men selv om eksporten er større end nogensinde – over 19 milliarder kroner i 2016 – er der forhåbninger om, at den kan blive endnu større. Det var også overskriften, da omkring 80 fagfolk og erhvervschefer fra hele landet i dag deltog i en konference i AquaGlobe i Skanderborg.

Forsyningerne bidrager til eksporten

AquaGlobe, der er etableret af det kommunale Skanderborg Forsyning A/S, er et videnscenter for vandteknologi – et sted, hvor ny teknologi afprøves og erfaringer udveksles mellem private og offentlige aktører. Så det er også et naturligt sted at vælge, når der skal nye ideer på bordet til at øge eksporten af vandteknologi, skabe flere jobs og bidrage til at løse den globale vandkrise.

Foto: Per Bille

Fra Skanderborg Kommune bød byrådsmedlem Anders Laugesen (V) velkommen til konferencen.

Konferencen var arrangeret af AquaGlobe i samarbejde med blandt andre Miljøministeriet, DANVA, DI, Dansk Miljøteknologi, og Innovationsfonden.

Fakta om Danmarks eksport af vandteknologi

  • Danmark er nr. 1 i verden målt på antallet af vandteknologipatenter per indbygger.
  • Den samlede danske eksport af vandteknologi var i 2016 på ca. 19,1 mia. kr.
  • Danmark er nr. 2 i Europa, når man kigger på, hvor meget vandteknologien fylder af den samlede eksport.

 

Læs den originale artikel fra mja.dk her.